1 november
Kun Guds navn vil beskytte dig til alle tider og under alle forhold. Alt i denne verden er som forbigående skyer. Kun lyksalighed og kærlighed er vedvarende. Kærlighed er Gud, Gud er kærlighed. Lev derfor i kærlighed.
Kilde: Kærlighedens Yoga – Sanathana Sarathi, april 2000
2. november
I dag søger folk efter fred. Men fred kan ikke findes i den ydre verden. Kilde: Kærlighedens Yoga – Sanathana Sarathi, april 2000 3. november Freden er inden i dig. Du er legemliggørelsen af fred, du er legemliggørelsen af sandhed og du er legemliggørelsen af kærlighed. Kend derfor først og fremmest dig selv. Kun derved kan du altid være lyksalig.
Kilde: Kærlighedens Yoga – Sanathana Sarathi, april 2000
4. november
Gud kan omdanne jord til himmel og himmel til jord, men I skal have en sikker tro på Ham. I dag er mennesket blevet blindt og har mistet troens øjne. Det har ingen tro på sig selv, hvordan kan det så tro på Gud? Hvordan kan den, som ikke kender sig selv, kende det guddommelige?
Kilde: Kærlighedens Yoga – Sanathana Sarathi, april 2000
5. november
Kend først dig selv, derefter kan du nemt forstå det guddommelige. Hav tillid til Gud. Der er intet, Gud ikke kan gøre.
Kilde: Kærlighedens Yoga – Sanathana Sarathi, april 2000
6. november
Kroppen er som en lygte; øjnene er dens pærer. Intellektet er kontakten. Men det nødvendige batteri er sindet. Selvom pærerne er i orden og kontakten er tændt, og selvom lygten måske er helt ny, så vil lygten ikke lyse, hvis batteriet ikke er på plads. Men ud over sindet, og ud over fornuft og bevidsthed og jeg’et findes Atma, virkeligheden, det kosmiske Jeg eller Gud.
Kilde: Kærlighedens Yoga – Sathya Sai Speaks VII, kap. 63.
7. november
Buddhi, er intellektet. I det daglige liv opstår der fra tid til anden mange forstyrrelser, vanskeligheder og problemer. Buddhi er det faste holdepunkt, når det drejer sig om at overvinde alle disse forhindringer. Dersom Buddhi ikke griber ind, så kan ingen af alle disse problemer blive løst.
Kilde: Kærlighedens Yoga – Summer Showers in Brindavan 1990, kap. 8
8. november
Antarvaani, den indre stemme, er et andet navn for Buddhi. Det er denne indre stemme, der styrer menneskets liv. Når som helst der opstår problemer, så afventer mennesket den indre stemmes vejledning.
Kilde: Kærlighedens Yoga – Summer Showers in Brindavan 1990, kap. 8
9. november
den tilfredshed og glæde, mennesket oplever i den ydre verden, er afhængig af, om det lever lykkeligt og harmonisk med sin samvittighed, den indre stemme, der repræsenterer den indre verden. Af og til hører du folk sige: „Det strider mod min samvittighed.“ Eller de siger: „Min samvittighed fraråder mig det.“ Samvittighed og indre stemme er i den forbindelse det samme.
Kilde: Kærlighedens Yoga – Summer Showers in Brindavan 1990, kap. 8
10. november
Du skal tillige huske på, at Prema, der er den universelle kærlighed, er grundlaget for succes på livets områder. Gud er legemliggørelsen af kærlighed. Gud er sandhedens sol.
Kilde: Kærlighedens Yoga – Summer Showers in Brindavan 1990, kap. 8
11. november
Menneskets sande styrke er dets karakter, ikke intellekt, velstand eller uddannelse. Det er kun den enkeltes moralsk rigtige adfærd, der sammen med karakteren, kan bringe ham eller hende til ædle højder. Forudsætningerne for fred og lykke er en høj moral og god opførsel.
Kilde: Kærlighedens Yoga – Foredrag af 20. november 1993
12. november
Menneskelige værdier kan hverken inderliggøres ved hjælp af bøger eller erhverves som en gave fra andre. De kommer fra ens eget hjerte som en ganske naturlig ting.
Kilde: Kærlighedens Yoga – Foredrag af 20. november 1993
13. november
Kærlighed er ens naturlige kvalitet, og derfor er disse værdier naturlige for mennesket. Det sande menneske er det, som besidder kvaliteterne kærlighed, medfølelse, tolerance, sandhed og opofrelse. De negative tendenser eller tilbøjeligheder vrede, had, jalousi, ego og forfængelighed er alle dyriske kvaliteter.
Kilde: Kærlighedens Yoga – Foredrag af 20. november 1993
14. november
Se intet ondt, se det gode; hør intet dårligt, hør det gode; sig intet dårligt, sig det gode; tænk ikke dårligt, tænk det gode, lad være med at gøre noget dårligt, gør det gode. Det er vejen til Gud.
Kilde: Kærlighedens Yoga – Foredrag af 20. november 1993
15. november
Del jeres kærlighed med andre. Sørg for at hjertet er fuldt af kærlighed. Så vil jeres liv være reddet. I alle disse sammenhænge har vi behov for at udvikle menneskelige værdier. Det betyder også fuldstændig harmoni mellem tanke, ord og handling.
Kilde: Kærlighedens Yoga – Foredrag af 20. november 1993
16. november
Der bør ikke være tale om had eller jalousi og slet ikke herske uoverensstemmelser. Vi må arbejde sammen som brødre. Det bør ikke være kunstigt, men hjerteligt. Praktiser med kærlighed. Det er sand menneskelig kærlighed. Brug aldrig barske ord. I kan ikke altid imødekomme andre, men I kan altid tale imødekommende, blidt og kærligt.
Kilde: Kærlighedens Yoga – Foredrag af 20. november 1993
17. november
Når nogen er vrede, lad være med at engagere jer i et skænderi med vedkommende. Forlad stedet. Spørg jer selv: „Er jeg et menneske eller et dyr?“ På denne måde må I anstrenge jer for at lægge afstand til dårlige kvaliteter.
Kilde: Kærlighedens Yoga – Foredrag af 20. november 1993
18. november Hele verden er fuld af jalousiens sygdom. For at frigøre os fra denne sygdom må vi udvikle overbærenhed. Denne tolerance vil give jer styrke til at besejre sygdommen.
Kilde: Kærlighedens Yoga – Foredrag af 20. november 1993
19. november
Meningen med livet er at kende sit eget selv. Stil først dig selv spørgsmålet: „Hvem er jeg?“ Når du kender dig selv, kender du også de andre. Den, der ikke kender sig selv, bliver ved med at rette beskyldninger og kritik mod andre. Derfor må vi udvikle kærligheden inden i os selv.
Kilde: Kærlighedens Yoga – Foredrag af 20. november 1993
20. november
Grunden til al elendigheden og lidelserne i verden i dag er, at der ikke findes menneskelige værdier. Når vi udvikler medfølelse, kærlighed og overbærenhed, vil vi opleve fred, og vi kan leve som brødre. Sande værdier kommer fra hjertet. De er sandelig vanskelige at praktisere.
Kilde: Kærlighedens Yoga – Foredrag af 20. november 1993
21. november
Sathya Sai har kun én ting i sinde: „Alle skal have det godt og være lykkelige. Hele universet skal være lykkeligt“. Lad være med at skade nogen. Det er derfor den hellige mand Vyasa sagde: „Hjælp altid, skad aldrig“
Kilde: Kærlighedens Yoga – Foredrag af 20. november 1993
22. november
Det første, der kommer fra mennesket, er kærlighed. Det elsker først moderen, faderen, brødrene og søstrene, slægtninge, venner, og det elsker Prakriti. På denne måde begynder livet med kærlighed.
Kilde: Kærlighedens Yoga – Tale i Prasanthi Nilayam 13. januar 1992
23. november
Når man først har fået fat i saften fra sukkerrøret og behandlet det, så det bliver til sukker, blander man det med forskelligt. Hvad som helst, der blandes med sukker, bliver sødt. På samme måde forholder det sig med alle vore handlinger og følelser. Når de blandes med det guddommelige, bliver de søde og helliggjorte. Kilde: Kærlighedens Yoga – Tale i Prasanthi Nilayam 13. januar 1992
24. november De menneskelige værdier findes i hver eneste af kroppens celler, ellers er man ikke et menneske. Vi må forstå, hvad der er sand menneskelighed og praktisere det. Uheldigvis er de fleste menneskers liv præget af tilknytning, mit og mine, egoet, jeg, (alle disse stammer fra ego’et).
Kilde: Kærlighedens Yoga – Tale i Prasanthi Nilayam 13. januar 1992
25. november
Vi tror, at kun de hellige (Sadhakas) befinder sig i en tilstand af lyksalighed. Det er ikke sandt. I denne verden er altings basis lyksaligheden. Selv gudsfornægtere ønsker at være lykkelige.
Kilde: Kærlighedens Yoga – Tale i Prasanthi Nilayam 13. januar 1992
26. november
Vi behøver ikke at frygte noget. Hvad end folk måtte sige, må du sørge for at leve op til din samvittighed. Hvis du bekymrer dig om, hvad andre mon ville tænke, sige osv. bliver du en forræder mod din egen samvittighed. Fortsæt modigt.
Kilde: Kærlighedens Yoga – Tale i Prasanthi Nilayam 13. januar 1992
27. november
Stilhed er den åndeligt søgendes kommunikationsform. Lav og sødmefyldt tale er udtryk for ægte Kærlighed. Had skingrer, frygt vræler. Indbildskhed brøler. Men kærlighed synger vuggeviser, den dulmer, den er som balsam. Praktisér Kærlighedens sprog, og aflær hadets og foragtens sprog.
Kilde: Kærlighedens Yoga – Tale holdt af Sathya Sai Baba
på den 5.Verdenskongres den 19. november 1990.
28. november
Gør enhver tanke til en blomst, der er værdig til at blive holdt i Hans hånd; gør enhver handling til en frugt, der, fuld af kærlighedens søde saft, er parat til at blive lagt i Hans hånd; gør enhver tåre hellig og ren, værdig til at bade Hans Lotus-fødder.
Kilde: Kærlighedens Yoga – Tale holdt af Sathya Sai Baba
på den 5.Verdenskongres den 19. november 1990.
29. november
Mennesket bliver ved med at fødes på ny for at høste frugterne af sine handlinger. Derfor er mennesket en fange af sine handlinger. Når det udfører dem som ofre til Gud, udfries det fra trældom.
Kilde: Kærlighedens Yoga – Tale holdt af Sathya Sai Baba
på den 5.Verdenskongres den 19. november 1990.
30. november
En åndelig aspirant skal transformere alle disse handlinger til åndelig disciplin og praksis. Man skal opføre sig således, at man skelner mellem en almindelig handling og en handling, som er et offer til Gud.
Kilde: Kærlighedens Yoga – Tale holdt af Sathya Sai Baba
på den 5.Verdenskongres den 19. november 1990