Danish – Dagens citat september 2022

1 september 2022

Så længe mennesket er egoistisk, er der ingen, der vil elske det. Selv dets egen kone og dets børn vil holde sig på afstand af det. Et menneske med vrede i sig, vil overhovedet ikke have nogen glæde. Et menneske med overdrevne ønsker og begær mister kontrollen over sit sind. Den dag mennesket skyr grådighed, vil det blive lykkeligt.

Kilde: Sai Baba taler 1 – Sanathana Sarathi, marts 2003

2 september 2022

Hvem kan gøre det, Gud gør? Hvem kan besidde alt det, Gud har? Gud alene er det evige vidne. Hans vilje kan udrette alt.

 Kilde: Sai Baba taler 1 – Sanathana Sarathi, marts 2003 Dagens citat september 2022

3. september 2022

Er det muligt at begrænse den Ene, som gennemtrænger hele kosmos, til et tempel? Hvordan kan man holde en lampe hen til den Ene, der skinner med stråleglansen fra en milliard sole?

Kilde: Sai Baba taler 1 – Sanathana Sarathi, september 2002

4. september 2022

Sindet spiller ofte mennesket et puds og får det til at glemme virkeligheden. Det er næsten umuligt for nogen at fatte sindets natur.

Kilde: Sai Baba taler 1 – Sanathana Sarathi, september 2002

5. september 2022

Sindet er ikke bare et bundt tanker. (Idet Han viser sit lommetørklæde, spørger Baba) Hvad er dette? I siger, at det er et stykke stof. Det er ikke kun et stykke stof. Det er et bundt tråde. Men det er heller ikke bare et bundt tråde. Det er bomuld. Bomulden er lavet til tråde, og trådene er vævet sammen til et stykke stof. På samme måde er I heller ikke én person, men tre: Den, I tror, I er (den fysiske krop); den, andre tror, I er (den mentale krop); den, I virkelig er (Det højeste Selv).

Kilde: Sai Baba taler 1 – Sanathana Sarathi, september 2002

6. september 2022

Moderne videnskabsmænd benægter Guds eksistens på grund af uvidenhed. Der findes ingen steder, hvor Gud ikke eksisterer. Med hænder, fødder, øjne, hoved, mund og ører, der gennemtrænger alting, gennemstrømmer Han hele universet.

Kilde: Sai Baba taler 1 – Sanathana Sarathi, september 2002

7. september 2022

Man kan kun forstå det Guddommelige gennem kærlighed. Der findes ingen anden vej, der kan føre jer til Gud. Kærlighedens vej er den vigtigste vej. Det er kun kærlighed, der sætter jer i stand til at overgive jer til Gud.

Kilde: Sai Baba taler 1 – Sanathana Sarathi, september 2002

8. september 2022

‘Jeg’ og kærlighed er ét og det samme. Mennesket kan ikke eksistere uden kærlighed. Kærlighed stråler som ‘Jeg’ i ethvert individ

Kilde: Sai Baba taler 1 – Sanathana Sarathi, september 2002

9. september 2022

Når I lukker øjnene, ser I ingenting. Det lys, der er til stede i øjnene, er det Guddommelige. I virkeligheden findes der ingen steder, hvor det Guddommelige ikke eksisterer.

Kilde: Sai Baba taler 1 – Sanathana Sarathi, september 2002

10. september 2022

Hvis I ønsker at blive respekteret af andre, skal I først selv respektere andre. Der er ingen anden måde, I kan sikre jer respekt fra andre på. På samme måde gælder det: elsk alle, og alle vil elske jer.

Kilde: Sai Baba taler 1 – Sanathana Sarathi, september 2002

11. september 2022

I et hus er der en lyskontakt i hvert rum. Alle disse kontakter styres af én hovedkontakt. På samme måde er øjnene, ørerne, tungen osv. ligesom de forskellige kontakter, som styres af hovedkontakten ‘Jeg’, det højeste Selv. Det er kun, når denne hovedkontakt er tændt, at der vil være liv i alle kroppens lemmer.

Kilde: Sai Baba taler 1 – Sanathana Sarathi, september 2002

12. september 2022

Gud er det evige vidne til jeres tanker, ord og handlinger. Enhver tilbeder Gud under det navn og i den form, som vedkommende har valgt. I virkeligheden er alle former Hans. Respekter og elsk derfor alle. Uden at udbrede kærligheden lever I et selvcentreret liv. Det er snæversynet. Det er ikke godt.

Kilde: Sai Baba taler 1 – Sanathana Sarathi, september 2002

13. september 2022

Mennesket er den ædleste af alle skabninger. Blandt alle levende væsener er en fødsel som menneske den mest sjældne. Gud antager menneskets form. Så mennesket er legemliggørelsen af det Guddommelige. Men hvis I kun tager den fysiske form i betragtning, vil I måske ikke tro på denne sandhed. Den indre virkelighed er vigtig, ikke den fysiske form.

Kilde: Sai Baba taler 1 – Sanathana Sarathi, september 2002

14. september 2022

En ægte åndeligt søgende eller en hengiven holder sig udelukkende det fundamentale princip for øje. Lad jer ikke rive med af navne og former.

Kilde: Sai Baba taler 1 – Sanathana Sarathi, september 2002

15. september 2022

Kend Selvets natur og udvikl kærlighed til det. Dette Selv er kendt som Det højeste Selv eller ‘Jeg’. Navne og former er forskellige, men det fundamentale princip er ét og det samme. Mennesket vil blive transformeret til at være guddommeligt, når først det forstår denne sandhed.

Kilde: Sai Baba taler 1 – Sanathana Sarathi, september 2002

16. september 2022

Alle mennesker er udstyret med et hjerte. Det, der er fyldt med medfølelse, er hjertet. Når mennesket fylder sit hjerte med kærlighed og medfølelse, vil fred være enerådende i verden

Kilde: Sai Baba taler 1 – Sanathana Sarathi, september 2002

17. september 2022

Mennesket gør sindet til herre og tager det som basis for alle sine aktiviteter. Den, der følger sindets luner, er værre end en tyv. Man skal hellere følge hjertet. Kun da kan man forstå princippet om det højeste Selv. Følg aldrig sindets krav, for det er altid ustadigt og vankelmodigt.

Kilde: Sai Baba taler 1 – Sanathana Sarathi, september 2002

18. september 2022

Mennesket er udstyret med ædle egenskaber og rene tanker, der er som kostbare diamanter. Men det begår den fejl, at det overlader dem i sindets varetægt. Som følge heraf er det ikke i stand til at bevæge sig fremad på den åndelige vej.

Kilde: Sai Baba taler 1 – Sanathana Sarathi, september 2002

19. september 2022

Elsk alle. Had ikke nogen. Elsk selv jeres fjender. Hvis der er det mindste spor af vrede eller had i jer, så forvandl det til kærlighed. Så vil I også blive hellige personer. Vis respekt selv for jeres fjende, hvis han kommer i jeres nærværelse. Had er ikke godt, det er meget dårligt. Tal til alle med kærlighed.

Kilde: Sai Baba taler 1 – Sanathana Sarathi, september 2002

20. september 2022

Gud gennemtrænger hver eneste celle og hvert eneste atom i universet, idet Han spreder sin guddommelige stråleglans overalt.

Kilde: Sai Baba taler 1 – Sanathana Sarathi, marts 2003

21. september 2022 Hvem er ansvarlig for sødmen i sukkerrør? Hvem har lavet chili stærk og krydret? Hvem har forårsaget bitterheden i neemtræets blade og duften i blomsten? Enhver genstand i denne verden har en enestående kvalitet, som beviser eksistensen af det Guddommelige som selve dets grundlag. Ethvert atom i den manifesterer det Guddommelige.

Kilde: Sai Baba taler 1 – Sanathana Sarathi, marts 2003

22. september 2022

I bliver begejstrede, når I ser på et bjerg. Uendelig glæde flyder igennem jer, når I ser et brusende vandløb. I bliver henrykte, når I ser en frodig, grøn skov. Er det blot naturens lov, eller er det Guds mysterium?

Kilde: Sai Baba taler 1 – Sanathana Sarathi, marts 2003

23. september 2022

Mennesket bliver født af forældre. Alle inklusive I og Jeg er født af et moderskød. Men folk har glemt den sandhed, at Gud er alles mor. Gud kender menneskets ønsker og følelser. Han kender alle menneskets gode og dårlige tanker, men ingen kan forstå Guds vilje.

Kilde: Sai Baba taler 1 – Sanathana Sarathi, marts 2003

24. september 2022 Menneskets sind er begrænset, hvorimod det Guddommelige er altomfattende og transcendentalt. Når det er således, hvordan kan mennesket så forstå Gud i Hans fylde?

Kilde: Sai Baba taler 1 – Sanathana Sarathi, marts 2003

25. september 2022

Hvordan har sukkerrøret fået sin sødme? Det er ikke muligt at forstå disse hårfine aspekter. Sukkerrørs sødme, den stærke smag i chili, den sure smag i tamarind, den bitre smag af neem … alt dette er manifestationer af Gud.

Kilde: Sai Baba taler 1 – Sanathana Sarathi, marts 2003

26. september 2022

Det Guddommelige kan hverken udtrykkes i ord eller forstås med sindet: Hvorfra ordene sammen med sindet kastes tilbage i resultatløshed uden at forstå det Guddommelige. Folk forsøger at beskrive Gud på basis af deres egen begrænsede forståelse

Kilde: Sai Baba taler 1 – Sanathana Sarathi, marts 2003

27. september 2022

Moderne studerende argumenterer tåbeligt: ”Hvorfor er der behov for at vide, ’hvem jeg er’, når jeg allerede ved det?” De tror, at de kender sig selv, når de ved, hvad de hedder, hvor de er født, hvad deres arbejde er, deres nationalitet osv. De siger: ”Jeg er den og den, jeg bor der og der, jeg arbejder med det og det osv.” Disse svar har med kroppen at gøre og ikke med det virkelige Selv. Disse svar er affødt af tilknytningen til kroppen og ikke af bevidstheden om Selvet.

Kilde: Sai Baba taler 1 – Sanathana Sarathi, marts 2003

28. september 2022

Erklæringen ”kend dig selv” betyder ikke at kende til jeres fysiske krop – højde, vægt, hudfarve osv. I er ikke kun individer Det Guddommelige princip er altgennemtrængende og er ensartet til stede i alle væsner. Der kan være forskelligheder baseret på navne, skikkelser og uddannelsesmæssige kvalifikationer, men det guddommelige er én og den samme i alle. I må stræbe efter at erkende og erfare denne enhed.

Kilde: Sai Baba taler 1 – Sanathana Sarathi, marts 2003

29. september 2022 Hvad er betydningen af det Guddommelige? Har Det nogen skikkelse eller form? Bevæger Det sig? Det bevæger sig overalt, skænker alting og er til stede overalt. Det kan fange alt, men ingen kan fange Det. Alt er under Dets kontrol. Dette er det Guddommeliges mystiske og storslåede kraft.

Kilde: Sai Baba taler 1 – Sanathana Sarathi, marts 2003

30. september 2022 Når I respekterer og elsker en person, vil den person elske og respektere jer til gengæld. Men når I respekterer og elsker alle, vil Gud selv respektere og elske jer.

Kilde: Sai Baba taler 1 – Sanathana Sarathi, marts 2003