Tag en fast beslutning om at forædle jeres hjerte. Fortiden er fortid. Den kan ikke vende tilbage. Når I går på vejen, bør I orientere jer om vejen forude. Er der nogen mening i at se bagud? Ligeledes er der ikke nogen mening i at gruble over fortiden. Fremtiden er ikke sikker. Hvilken garanti er der for, at I vil være i live indtil i morgen? Så gør jeg ingen bekymringer om jeres fremtid. Lev i nuet. Det er ikke et almindeligt tilstedevær (nu). Det er allestedsnærvær, hvilket betyder, at det indeholder resultaterne af både fortid så vel som fremtiden. Derfor, når I benytter nuet på rette vis, kan I roligt være overbevist om, at jeres fremtid er tryg og sikret.
Sathya Sai Baba, 13. april, 2002
https://saispeaks.sathyasai.org/discourse/celebrate-ugadi-purifying-your-heart
Tro og kærlighed er de to vigtigste forudsætninger for at kunne føre et guddommeligt liv. Disse to er lige så vigtige for mennesket, som de to vinger for en fugl eller de to hjul på en vogn.
Sathya Sai Baba, 10. april, 1986 Få
https://saispeaks.sathyasai.org/discourse/strive-world-peace-and-prosperity
Spild ikke selv et eneste øjeblik af jeres liv. Nu om dage stræber folk efter at opnå materialistiske fordele og intellektuel udvikling og at få tilfredsstillet sanserne, men ingen gør sig anstrengelser for at opnå selv-realisation. Hvor længe varer sansenydelser og fysiske fornøjelser? De er alle midlertidige og flygtige. Kun det, der er dybfølt i hjertet, er vedvarende. Derfor – gør jer anstrengelser for at tilfredsstille jeres samvittighed. Det er kun muligt ved at omgås gode mennesker.
Sathya Sai Baba, 10. august, 2006
Karakter gør livet udødeligt, den overlever selv døden. Nogle siger, at viden er magt, men det er ikke sandt. Karakter er magt. Selv tilegnelsen af viden kræver en god karakter. Så alle må nødvendigvis længes efter at opnå en fejlfri karakter uden noget spor af ondskab.
Sathya Sai Baba, Prema Vahini, kapitel 1
https://saispeaks.sathyasai.org/discourse/prema-vahini-part-1
Uden karakter er rigdom, uddannelse og social status nyttesløs. Karakter er blomstens duft, den giver værdi og betydning. Digtere, malere, kunstnere og videnskabsfolk kan være fremragende hver på sit felt, men uden karakter, kan de ikke nyde nogen anseelse i samfundet.
Sathya Sai Baba, Prema Vahini, kapitel 1
https://saispeaks.sathyasai.org/discourse/prema-vahini-part-1
Blandt de kvaliteter, der udgør en fejlfri karakter, er kærlighed, tålmodighed, overbærenhed, vedholdenhed og barmhjertighed de højeste – og bør derfor æres. De hundredvis af små handlinger, vi giver efter for hver eneste dag, fæstner sig til vaner. Disse vaner danner intelligensen og former vores livsanskuelse og vores liv.
Sathya Sai Baba, Prema Vahini, kap. 1
https://saispeaks.sathyasai.org/discourse/prema-vahini-part-1
Søg efter lyksalighed – den lyksalighed, der udgår fra kærlighed uden nogen brist af tilknytning. Vær som bier, der svæver rundt om blomsten af Herrens herlighed og suger den søde nektar af nåde, stille og opfyldt af glæde.
Sathya Sai Baba, 25. april, 1961
https://saispeaks.sathyasai.org/discourse/ramayana-your-heart
Når I har opnået den bevidsthed, at Gud er i jer, med jer, for jer, vil den erkendelse nødvendigvis forandre hver eneste tanke, ord og handling – og få jer til at ønske det gode, sige det gode og gøre det gode.
Sathya Sai Baba, 3. april, 1971
https://saispeaks.sathyasai.org/discourse/raamaayana-family
Begræns jeres ønsker. Oplev det Guddommeliges lyksalighed til enhver tid. Det er sand menneskelighed, som manifesterer sig, når I tænker på Gud. Glæde er forening med Gud. Hvor kunne I opleve megen lyksalighed, hvis I ser Gud i jer selv og i alle andre! Lad alle forskelle ophøre. Når I erkender det guddommelige, som er til stede i alle, bør I fremelske kærlighedens princip og udvikle medfølelse i hjertet.
Sathya Sai Baba, 28. marts, 1996
https://saispeaks.sathyasai.org/discourse/let-raama-live-your-hearts
Sandhederne, der fremføres i historien om Rama*, er relevante for hele menneskeheden. Rama repræsenterer den ophøjede tilstand i det menneskelige hjerte. Rama er medfølelsens skatkammer. Hvor kan I finde en sådan sandhed, medfølelse og nåde? Alle tanker udspringer af hjertet og fører til handlinger. Derfor er hjertet kilden til alle tanker, ord og handlinger. I hvilken tilstand bør hjertet være? Det bør være fyldt af medfølelse.
Sathya Sai Baba, 28. marts, 1996
https://saispeaks.sathyasai.org/discourse/let-raama-live-your-hearts
*Rama: Inkarnation af det Guddommelige, som levede for omkring 20.000 år siden.
Kærlighed er Gud. Den transcenderer alle de menneskelige relationer, som er baseret på tilknytning. Udvikl guddommelig og uselvisk kærlighed, som er varig og uendelig. En sand Gudhengiven vil ikke opleve sorg.
Sathya Sai Baba, 28. marts, 1996
https://saispeaks.sathyasai.org/discourse/let-raama-live-your-hearts
Mennesket er omgivet af fem hylstre – det fysiske, det vitale, det mentale, det intellektuelle og det lyksalige. Det lyksalige er kernen. Så mennesket behøver blot at udforske sit indre for at finde uendelig lyksalighed. Lyksalighed skal ikke søges gennem akkumulation, men gennem selvopofrelse og fremme af andres velfærd.
Sathya Sai Baba, 21. april, 1983
https://saispeaks.sathyasai.org/discourse/your-divine-destiny
Det Guddommelige frø skal plejes ved menneskelig indsats og vedholdende omsorg, så det kan blomstre og bære frugt. Fjern fra jeres sind alle spor af ønsker om at skade andre i tanker, ord og handlinger. Den reaktion, I vil møde ved at tillade jer en sådan midlertidig tilfredsstillende adfærd, vil være katastrofal. Hver enkelt af sådanne handlinger er et frø plantet i jeres eget sind – en ukrudtsplante – som vil vokse vildt og ødelægge jeres fred og glæde.
Sathya Sai Baba, 21. april, 1983
https://saispeaks.sathyasai.org/discourse/your-divine-destiny
Kærlighed er selve Guds form. Kærlighed er Gud. Lev i Kærlighed. Kærlighed er til stede i alle. Selv den person, som vi anser for ond, har kærlighed til sin kone og børn. Hvis I har kærlighed i jeres hjerte, vil I finde kærlighed overalt. Hvis I elsker en hund eller en kat, vil de også gengælde jeres kærlighed. Selv vilde dyr, vil I ikke frygte, hvis I undlader at skade dem. Som følelsen er, således resultatet. Alt afhænger af vores følelser.
Sathya Sai Baba, 14. april, 2006
https://saispeaks.sathyasai.org/discourse/happiness-holiness
Folk omtaler Kristi korsfæstelse som værende et vidnesbyrd for Hans offer. Lad os være opmærksomme på den offergave, som Jesus – af egen fri vilje – bragte, mens han endnu var fri. Han ofrede sin lykke, sin velstand, bekvemmelighed, sikkerhed og status; Han trodsede de magtfuldes fjendskab. Han nægtede at give efter eller gå på kompromis. Han gav afkald på ”egoet”, som er det sværeste at slippe af med. Ær ham for alt dette. Han ofrede villigt de ønsker og begær, som kroppen plager mennesket med; det er en selvopofrelse, som er større end ofringen af kroppen under tvang.
Sathya Sai Baba, 24. december, 1972
https://saispeaks.sathyasai.org/discourse/he-whom-christ-announced
De kristne tilbeder korset (†). Korset er et symbol, som ansporer folk til at gøre sig fri af egoet. Ingen er forskellige fra jer. Derfor skal I altid bære sandheden om, at alle er et (”Jeg”).
Sathya Sai Baba, 26. december, 2007
https://saispeaks.sathyasai.org/discourse/anything-life-can-be-achieved-faith-god
Jesus erklærede, at der ikke var noget storslået ved at gengælde godt med godt. Man bør gøre det gode – selv mod dem der skader andre.
Sathya Sai Baba, 25. december, 1988
https://saispeaks.sathyasai.org/discourse/bamboo-bower
Når I bliver altomfavnende uendelig kærlighed, vil det Guddommelige manifestere sig i og gennem jer. Forsøg at være som Jesus. Jesus var en person, hvis eneste glæde var at sprede Guddommelig kærlighed, give Guddommelig kærlighed, modtage Guddommelig kærlighed og leve af Guddommelig kærlighed.
Sathya Sai Baba, 25. december 25, 1979
https://saispeaks.sathyasai.org/discourse/way-jesus
Tal blidt, kærligt og sandt. Der er to øjne til at se forskellige ting, to ører til at høre godt og ondt, der er to hænder til at gøre godt og ondt, men der findes kun en tunge til altid at tale sandt.
Sathya Sai Baba, 14. april, 1993
https://saispeaks.sathyasai.org/discourse/trust-god-sole-protector
Der er mange bølger i havet, som ikke alle er ens og varierer i form og udseende, men der er ingen forskel på det havvand, der er indeholdt i hver eneste af disse bølger. På samme måde er folks navne og former forskellige, men den Guddommelige gnist, der er væren-bevidsthed-lyksalighed, er den samme i alle. Alle er i virkeligheden en legemliggørelse af væren-bevidsthed-lyksalighed. Når vi erkender dette, vil hellige følelser være fremherskende, og ingen smålige idéer vil opstå i sindet.
Sathya Sai Baba, 14. april, 1993
https://saispeaks.sathyasai.org/discourse/trust-god-sole-protector
Gud tester Sine hengivne blot for at løfte dem op til et højere trin på den spirituelle stige. En sand hengiven fører et helligt liv, som bliver helliggjort, når man med fuld tro på det Guddommelige møder forhindringer og problemer. Kroppen er kun til for at føre et helligt liv. Sathya
Sai Baba, 14. april, 1993
https://saispeaks.sathyasai.org/discourse/trust-god-sole-
Kun kærlighed er konstant i denne verden. Fyld jeres liv med kærlighed. I kan kun elske andre, når I har kærlighed i jer selv. Jeres iboende kærlighed er jeres guddommelighed. Hvis I har kærlighed i jeres hjerter, vil ingen hade jer. Andre vil kun hade jer, når I har egoistiske ønsker. Had aldrig nogen, føl aldrig jalousi og bliv aldrig vred på nogen.
Sathya Sai Baba, 14. april, 2006
https://saispeaks.sathyasai.org/discourse/happiness-holiness
Folk bør lære at give. De bør ikke forsøge at gribe efter alt, hvad de møder på deres vej. Kroppen er givet os for at gøre det gode mod andre. Man opnår værdi ved at tjene andre og begår synd ved at skade dem. Tag ikke altid imod andres tjeneste – men forsøg snarere at tjene andre i det omfang det er muligt.
Sathya Sai Baba, 14. april, 2006
https://saispeaks.sathyasai.org/discourse/happiness-holiness
Hvad betyder det at tilbede det Guddommelige? Det er ikke blot at ofre sin tilbedelse gennem ritualer og hvad dertil hører. Tilbedelse af Gud er forening af hjerterne. At opnå samhørighed gennem enhed er Gudstilbedelse. At opleve Selvets lyksalighed er Gudstilbedelse. At erkende enheden i mangfoldigheden er tilbedelse af Gud.
Sathya Sai Baba, 22. maj, 1993
https://saispeaks.sathyasai.org/discourse/sathyam-shivam-sundaram
Gud er overalt til alle tider; Han fuldfører alt. Han gennemfører den mindre væsentlige bedrift at påtage sig menneskelig form og vokse op med mænd og kvinder og være i deres midte for at vinde dem over til sandhedens vej. Han giver menneskeheden en chance for at smage Hans sødme og få et glimt af Hans herlighed. Han handler uden nogen form for tvang, så mennesket kan vælge at handle på samme måde!
Sathya Sai Baba, 13. august, 1971
https://saispeaks.sathyasai.org/discourse/raso-vai-sah/
Der er en konstant søgen efter fred. Alle søger den. Men fred kan ikke opnås fra den ydre verden. Fred er i jeres indre. Kun det guddommelige i jer er basis for den indre fred.
Sathya Sai Baba, 25. december, 1991
https://saispeaks.sathyasai.org/discourse/develop-spiritual-oneness
Når I tænker på et materielt objekt, bliver sindet objektorienteret, men hvis I vender sindet mod det det Guddommelige princip, helliggør det livet. Hvis I vender det mod verden, binder det jer til verden. Hvis I vender det mod Bevidsthed, som er Guddommelig, bliver I Guddommelige.
Sathya Sai Baba, 14. april, 1993
https://saispeaks.sathyasai.org/discourse/trust-god-sole-protector
Man bør have tillid til sit indre Selv, som er det Højeste Selv. Hvis man har denne Selv-tillid, vil man opnå Selv-tilfredshed, som vil føre til Selv-opofrelse. Selv-opofrelse fører til befrielse eller Selv-realisering. Alt er baseret på ”Selvet” og alle er en legemliggørelse af Selvet.
Sathya Sai Baba, 14. april, 1993
https://saispeaks.sathyasai.org/discourse/trust-god-sole-protector
Gud er allestedsnærværende. Han har hænder, fødder, munde, ansigter overalt og gennemtrænger hele universet. Er der da behov for at søge efter Ham? En sådan søgen må betegnes som dårskab. Alle Guds former er i jer. Enhver tid er gunstig for at erkende dette.
Sathya Sai Baba, 14. april, 1993
https://saispeaks.sathyasai.org/discourse/trust-god-sole-protector
Buddha anvendte de fem sanser på rette vis, oplevede lyksalighed og delte den med andre. Men i vor tid misbruges alle fem sanser. Handlinger er baseret på tanker. Så mennesket er nødt til at fremelske ædle tanker. Hjertet er Guds tempel. Tanker, ord og handlinger vil kun være rene, stabile og uselviske, når mennesket har et rent hjerte og ædle følelser. Renhed, tålmodighed og vedholdenhed er yderst vigtige for menneskeheden. Uden fast tro, kan mennesket ikke opnå noget som helst i livet.
Sathya Sai Baba, 14. april, 1999
https://saispeaks.sathyasai.org/discourse/do-sadhana-pure-feelings